Kommunikationsformerne

Unik totalkommunikation med hele kroppen

Taktilt tegnsprog, tale, håndalfabet, tegn til tale, haptiske tegn, konkreter, punktskrift. Evt. en blanding af flere af disse. Der er mange forskellige kommunikationsformer på Ungdomshjemmet, og de har det til fælles, at de tager udgangspunkt i kroppen. Både borgernes og medarbejdernes kroppe. Man kommer helt bogstaveligt tæt på hinanden her, for størstedelen af kommunikationen foregår via forskellige slags berøringer. Det kan være hånd mod hånd, arm mod hånd, hånd mod brystkasse, hånd mod hals (for at mærke vibrationerne fra talen), hånd mod ben eller ryg. Eller noget andet. Variationerne er næsten uendelige.

Kommunikationen tager udgangspunkt i kroppen, fordi borgernes både syn og hørelse er nedsat i sådan en grad, at disse to fjernsanser ikke kan kompensere for hinanden. Derfor baserer kommunikationen sig på andre sanser, fx den taktile sans (berøring) og den kinæstetiske sans (bevægelse).

Det er altid den enkelte borger, som er i centrum for kommunikationen. Derfor er der næsten lige så mange variationer af hver enkelt kommunikationsform, som der er borgere. For selv om en del tegn går igen hos de fleste, så har hver enkelt helt individuelle tegn for mange ting, begreber mv. Man kan sige, at der er mange unikke ”dialekter” i kommunikationen på Ungdomshjemmet.
Kommunikation er en vigtig nøgle til verden, til trivsel og udvikling for alle mennesker. Og for personer, som har medfødt døvblindhed, er det afgørende at have adgang til kompetente partnere, som har helt særlige, højt specialiserede kommunikative kompetencer. Derfor prioriterer vi medarbejdernes konstante faglige kompetenceudvikling højt, så vi altid er opdateret på den udvikling, som sker på bl.a. kommunikationsområdet.

Arbejdet på døvblindeområdet – bl.a. kommunikationsarbejdet - har mange lag, forgreninger og fokuspunkter. Du kan læse mere om det hele på siderne om døvblindhed.