Mød Jakob

Hvordan kan du se, at du gør en forskel i dit arbejde?

Når borgerne ankommer til vores huse i Aktivitets- og samværstilbuddet, bliver de mødt af en rolig, tryg og rummelig atmosfære. Det er tydeligt, at vores borgere profiterer af denne atmosfære, når verden udenfor er fuld af mange indtryk, der kan virke overstimulerende, når man har et dobbelt sansetab.

Vores tilbud rummer meget kontinuitet både i form af en sammenhængende struktur af diverse aktiviteter, der er i ugens løb, men også i form af ,at det er det samme personale, som borgerne møder hver dag i husene. Dette kontinuerlige fremmøde, giver mulighed for at skabe nogle stærke relationer med borgerne, og det er tydeligt, at både mine kollegaer og jeg har udviklet sådanne relationer.

Skovhuset har meget historie med sig og det er tydeligt, hvor meget borgerne værner om stedet. Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for borgerne, og jeg føler mig meget privilegeret over at være en stor del af borgernes liv ved at arbejde i Skovhuset.

Dine tre bedste råd til nye medarbejdere?

Som nyansat i på Aktivitets- og samværstilbuddet vil du møde personale, som har arbejdet her i mange år. Sug til dig af deres viden og historier om borgerne, og skab derefter dine egne.

Vær nysgerrig på døvblindhed og konsekvenserne af den. Dette vil give dig en bedre forståelse af borgernes måde at være i verden på.

Vær omstillingsparat. Dagene er ikke ens, og det, der fungerer i dag, funger nødvendigvis ikke i morgen.


Opdateret