Traditioner

Igen og igen og igen: Traditioner i dagtilbuddet

I Aktivitets- og samværstilbuddet har vi mange traditioner og højtidsbestemte aktiviteter. Traditionerne er genkendelige og er med til at sætte struktur på årets gang for brugerne. Traditionerne er også noget, vi oplever, at brugere ser frem og glæder sig til. Til disse arrangementer er der særlig fokus på venskaber og på at bevare eller knytte nye venskaber på tværs.
Brugerrådet er ansvarlige for at planlægge og koordinere de forskellige traditioner – understøttet af personale.

Skovhusfest

1 gang årligt holder vi Skovhusfest. Det er en temafest, hvor temaet besluttes hvert år gennem afstemning. Temaet kommer til udtryk gennem aktiviteter, udklædning og pynt.
Festen er kendetegnet ved bl.a. en fast menu med mulighed for specifikke tilføjelser samt live musik og dans.

Aktiv sommer

Hvert år i løbet af sommeren inviteres alle til Aktiv sommer, som er et stort arrangement med en lang række aktiviteter både inden- og udendørs. Her er bl.a. mulighed for køretur i åben sportsvogn, bålmad, loungeområde, pølsevogn mv.

Højtiderne

Fastelavn, påske, Skovhusfest, Halloween, jul og nytår – vi markerer det hele i Aktivitets- og samværstilbuddet.